FysioGaia

Fysioterapi for Heste, Hunde og Mennesker

Hvad tilbyder FysioGaia

 Fysioterapi til heste, hunde og mennesker

Hestefysioterapi 🤎🐴

Hestefysioterapi tilbydes på hestens staldadresse.

Første gang
Grundig undersøgelse og afspænding
Ca. 1,5 time900 kr.

Opfølgninger
Inden for 3 måneder
Ca. 1 time700 kr.

🚗 Kørselstillæg: 3 kr./km ved kørsel over 15 km fra firmaadressen.

🌿 Særligt tilbud
Ved afspænding af 3–4 heste på samme adresse tilbydes 10 % rabat.

Hundefysioterapi 🤍🐶

Hundefysioterapi kan tilbydes i hundens egne omgivelser 

Første gang
Grundig undersøgelse og individuel behandling
Ca. 1 time 650 kr.

Opfølgninger
Inden for 3 måneder
Ca. 45-60 min. 550 kr.

🚗 Kørselstillæg: 3 kr./km ved kørsel over 15 km fra firmaadressen.

🌿 Særligt tilbud
Jeg kommer næsten hver måned på Vandværksgården- Jagt og Husdyr Peder Væversvej 4A, Tølløse, hvor du kan spare 10 % på afspænding til Hund.

Nye datoer på Vandværksgården – Jagt & Husdyr 🐾

Datoer:

  • Torsdag d. 24. september kl. 12.30–17.00 

  • Torsdag d. 15. september kl. 12.30-17.00

Book en tid på en af disse dage og få 10% rabat på en afspændende behandling.

Jeg gennemgår din hund grundigt og tilpasser behandlingen specifikt til dens udfordringer, så den får den bedst mulige effekt.

Pladserne er begrænsede, så book i god tid for at sikre dig en tid. 


Gavekort

🎁 Gavekort & Sponsorater

🌟 Afholder din rideklub, hundeklub et stævne/arrangemenet, lotteri eller andet lignende?
Jeg støtter gerne som sponsor med gavekort – perfekte som præmier eller til udlodning.

🐴 Vil du glæde en hest, hund eller deres ejer med en særlig gave?
Giv et gavekort til en afspænding – en personlig og meningsfuld gave med fokus på trivsel og fri bevægelse.

📩 Kontakt mig gerne for mere info 

Fysioterapi til Heste

Heste er mestre i at kompensere for ubehag og spændinger, men selv små skævheder kan påvirke præstation, trivsel og adfærd. Fysioterapi kan hjælpe hesten til bedre bevægelse, komfort og funktion – uanset om den er aktiv konkurrencehest, hyggepony eller i genoptræning. 

Tegn på, at din hest kan have gavn af fysiurgisk støtte kan fx være:

  • Nedsat bevægelighed eller skævheder
  • Spændinger i ryg, nakke, kæbe eller bækken
  • Uren gang, stivhed eller manglende impuls
  • Adfærdsændringer, sadelproblemer eller ridemæssige udfordringer
  • Genoptræning efter skade eller sygdom
  • Generel vedligeholdelse hos ældre og aktive heste

Afspændingen kombineres ofte med blide teknikker som kranio sakral terapi og mobilisering – alt efter, hvad hesten har brug for.

Fysioterapi til Hunde

Fysioterapi tilbydes også til alle salgs hunde – med samme blide, respektfulde tilgang og faglige grundlag som i mit øvrige arbejde.

Hunde har, ligesom mennesker og heste, gavn af fysioterapi i forbindelse med smerter, kompensation, stivhed eller efter operation. Behandlingen kan være en vigtig støtte ved fx:

  • Led- og muskelproblemer (fx gigt, HD, overbelastning)

  • Genoptræning efter skade eller operation

  • Nedsat bevægelighed eller ændret gang

  • Smerter

  • Generel vedligehold hos ældre eller aktive hunde

  • Watertail

Jeg arbejder roligt og afspændingen foregår altid på hundens præmisser.

Fysioterapi til Dig

Mange af os lever med ubalancer i kroppen – fra stress og spændinger til overbelastninger og smerter. 

 Fysioterapi kan være med til at løsne op, genskabe funktion og bringe kroppen i bedre balance. Jeg behandler både ryttere, erhvervsaktive og mennesker med kroniske tilstande.

Behandlingen kan hjælpe ved fx:

  • Nakke-, skulder- og rygproblemer

  • Spændingshovedpine og kæbespændinger

  • Bækken- og lændesmerter

  • Stressrelateret spænding i krop og nervesystem

  • Genoptræning efter skade eller operation

Om mig

Mennesket bag FysioGaia

Mit navn er Mette Cathrine Mortensen, og jeg er autoriseret fysioterapeut med 19 års erfaring i behandling af mennesker samt internationalt certificeret fysiurgisk heste- og hundeterapeut med fuld certificering i kraniosakral terapi til heste.

Gennem mange års erfaring som fysioterapeut for mennesker har jeg opnået en dyb forståelse for, hvordan kroppen hænger sammen – viden jeg i dag bringer med mig i arbejdet med dyr.
Med international certificering som fysiurgisk heste- og hundeterapeut og fuld certificering i kraniosakral terapi til heste, kan du have tillid til, at din hest eller hund får en behandling baseret på solid faglig viden og nænsom håndtering – for at genfinde ro, balance og fri bevægelse.

Læs mere

PRAKTISK

Jeg er p.t. udelukkende udekørende. Det betyder, at alle aftaler foregår enten på din bopæl eller dér, hvor din hest befinder sig.

Hvis din hest eller hund skal afspændes:

  • Hesten eller hunden skal helst være tør og striglet inden afspænding.
  • Være klar til ganganalyse
  • Du skal helst være til stede under undersøgelsen eller have en repræsentant, der kender din hest eller hund.
  • Efter behandlingen anbefales det, at din hest eller hund har en rolig dag, også dagen efter. En afslappet skridttur uden krav til hesten er helt fint, ligesom almindelige gåture og frit løb for hunden er tilladt.

Vigtig information (Disclaimer):

Din hest eller hund må ikke modtage afspænding, hvis den:

  • Er syg
  • Har akutte skader og ikke er clearet af dyrlæge
  • Er drægtig
  • Er blevet vaccineret inden for den seneste uge
  • Har sarcoider eller cancer (visse typer cancer til hunde er undladt)
  • Står i stald med kværkesmittede heste/ponyer

Hvis du selv skal behandles:

  • Du skal selv sørge for lagen og håndklæde – jeg medbringer briksen.
    Jeg forbeholder mig retten til at afvise behandling og i stedet henvise til læge eller dyrlæge eller anden relevant fagperson, hvis jeg vurderer, at problemet ligger uden for mit kompetenceområde.

Aflysning og ændring af tid

Skulle du blive forhindret, vil jeg sætte stor pris på, at du melder afbud senest dagen før din aftale, inden kl. 17.00. Ved senere afbud opkræves et gebyr på 350 kr.

Ved udeblivelse eller afbud på selve dagen opkræves det fulde beløb, da tiden er reserveret til dig.